Skanderborg

Smukfest 2014 - Torsdag, Smukfest 2014.

Skrevet d. 2014-08-07

Folkeklubben (14.00)

I den store sags tjeneste kan det være godt med de sikre bands. Dog er det pragtfuldt, når chancen bydes de små, der også har et budskab. Folkeklubben har kun eksisteret i tre år, udsendte debutalbummet "Nye Tider" sidste år, hvor de stod på Smukfests P3-scene, og hører allerede i år til dem, der får tilbudt Bøgescenen. Sangeren Kjartan Arngrim udstrålede sammen med trommeslageren Rasmus Jusjong og guitaristen Rasmus Dall en herlig charme, der sammen med deres fine iørefaldende musik og de finurlige tekster ramte det mindre publikum, der havde samlet sig på dette tidlige tidspunkt af dagen. Synd for dem, der ikke nåede at få del i denne befriende koncert.',


Mads Langer (19.45)

Gennem de senere år har den danske sangskriver og sanger, Mads Langer været en tilbagevendende kunstner på Smukfest, og i år havde han pudsigt nok fået samme tidspunkt for sin koncert som sidste år. De mange festivalgæster var stimlet sammen foran Bøgescenen for at tage imod den populære unge kunstner med de mange kendte hits, der blev spillet, og de kvitterede da også med begejstring og sang. Men de sidste års turnéer har gjort ham stadig mere rutineret, så overraskelserne måtte publikum se langt efter.




Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2024, SKANDERBORG.info. Alle rettigheder forbeholdes.
0407090544