Skanderborg

Smukfest 2014: 50 Cent gæster Bøgeskoven, Smukfest 2014.

Skrevet d. 2014-05-26

Smukfest 2014: 50 Cent gæster Bøgeskoven

Endnu et navn er plads, og denne gang er der tale om en af de største rappere i Verden. 50 Cent er sidste navn på Bøgescenerne onsdag d. 6. august, en dag der i øvrigt stadig er endagsbilletter til. 50 Cent har solgt mere end 30 millioner albums, modtaget Grammy, Billboards Music Awards, World Music Awards og American Music Awards, og er den rapper, som har haft flest tracks på den amerikanske hitliste i starten af det nye årtusidende.


Smukfest skriver på deres hjemmeside: 50 Cent stammer fra Queens i New York. Efter en kriminel løbebane startede han sin rapkarriere i 1996 - med Jam Master Jay fra Run DMC som mentor. Via nogle succesfulde mixtapes i starten af det nye årtusinde, blev han i 2002 signet af et sandt power-makkerpar: Eminem og Dr. Dre!

De var begge involveret i 50 Cents gennembrudsalbum, "Get Rich Or Die Tryin", der landede med et brag i 2003. Det er et af rap-musikkens største albums med et internationalt salg på mere end 15 millioner eksemplarer - og med hitsingler som "In Da Club", "P.I.M.P", "Wanksta" og "21 Questions". I 2005 kom "The Massacre". I 2007 hed det tredje album "Curtis", og i 2009 kom "Before I Self Destruct". Endnu et album fra 50 Cent er meldt klar til udgivelse den 3. juni under titlen "Animal Ambition".



Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2024, SKANDERBORG.info. Alle rettigheder forbeholdes.
0917230214