Skanderborg

Smukfest 2012: Danmarks Smukkeste App anno 2012

Skrevet d. 2012-05-15

Smukfest 2012: Danmarks Smukkeste App anno 2012

For tredje år i streg er Smukfest klar med en applikation til smartphones. Danmarks Smukkeste App 2012 v3.0 skal således følge op på succesen fra sidste år, hvor applikationen havde ikke mindre end 38.000 brugere på iPhone og Android. Applikationen er naturligvis gratis og kan hentes via iTunes AppStore og Google Play.

Alt i nyttig festivalinformation, som praktiske oplysninger, det fulde musikprogram og masser af sjove små spil, er, hvad der kan findes i årets app. Det er dog ikke alt, der er tilgængeligt endnu, men det sker, når en opdatering bliver udgivet i slutningen af juli.

Som vanligt vil der overalt i skoven være mulighed for gratis at få strøm på mobilen via standere og de smarte bordebænkesæt med indbyggede ladere. I samme ånd forsøger festivalen sig igen i år med gratis og reklamefri Wi-Fi over det meste af skoven, så applikationen kan bruges fuldt ud.



Persondatapolitik * Cookies * Kontakt
Copyright © 2015, SKANDERBORG.info. Alle rettigheder forbeholdes.
0626025257